CORONAVIRUS OG SKIFERIE

Coronavirus og skiferie – kan drømmen om sne, sol og ømme ben blive til virkelighed?

Den verdensomspændende Covid-19 pandemi har som bekendt været anledning til mange udfordringer i både ind- og udland i det forgangne år. De ellers så rejselystne danskere har måttet blive hjemme og nu hænger den årlige skiferie også i en tynd tråd. Men bør vi slukke drømmen? Eller er der stadig håb for puddersne, kolde øl og goggles-tan?

Skiferie mens covid-19 lukker verden ned

Hvert år valfarter hundredetusindvis af danskere på skiferie, men i år er det anderledes. Coronavirussen har som bekendt sat en alvorlig stopper for rejseaktiviteterne og dermed også den årlige skiferie, som plejer at være lige om hjørnet. Intet er som det plejer og derfor er det naturlige spørgsmål også om hvorvidt vi vil kunne rejse på skiferie i denne sæson eller ej?

Og JA, der er stadig håb for, at det kan lade sig gøre! Skiområderne er klar til at modtage de skiglade danskere og står klar med en række sikkerhedstiltag, som f.eks. påbud om mundbind, afstand, afspritning, mm. Det springende punkt er dog hvilke udmeldinger der kommer fra Udenrigsministeriets Rejsevejledninger, som opdateres løbende som vi nærmer os skisæsonen. Skiferien bliver ikke helt som den plejer, men der er fortsat lagt op til masser af sne, sol, hygge og gode minder.

Se skidestinationer

 

 

Inden du tager afsted

Hvad enten du selv planlægger din skiferie eller du bestiller den gennem et rejsebureau, så er der flere ting du skal være opmærksom på ifm. corona-situationen.

  • Når du bestiller din skirejse som en pakkerejse gennem et dansk rejsebureau, så er du sikret af Rejsegarantifonden, hvis din skirejse skulle blive aflyst.
  • Når du selv sammensætter din skirejse, så gør du klogt i, at tilkøbe en afbestillingsforsikring, så du er dækket hvis skiferien mod forventning skulle blive aflyst.

I begge scenarier undgår du at tabe penge, hvis skiferien uheldigvis skulle blive aflyst pga. covid-19.

Det er nu du skal opgradere dit udstyr, så du er klar til skiferien! – Hvad enten det bliver i 2021 eller 2022. Søg inspiration og find det du mangler blandt vores mange tilbud på udvalgte mærkevarer!

Se vores store udvalg her!

Restriktioner og forholdsregler

Skiområderne har brugt sommeren på, at perfektionere deres smitteindsats. Der vil være krav om afstand, både i lifte, i køer og på restauranter. Flere steder vil det også være påbudt at bære mundbind eller at trække halsedissen op over næse og mund. Og så vil der selvfølgelig være sprit til fri afbenyttelse, ligesom at liftene vil blive afsprittet og rengjort regelmæssigt. Afterski vil heller ikke forgå helt som vanligt. Det vil dog stadig være muligt at nyde en kold øl eller en jägerthe, men det vil i langt højere grad foregå siddende og i underdørs barer. De enkelte skiområder kan desuden have særlige tiltag og muligheder for at blive testet, som ligeledes er med til at begrænse smittespredningen. Skiområderne er afhængige af skituristerne og de tager derfor covid-19 meget alvorligt og holder kun åbent i det omfang de vurderer det forsvarligt.

Zoner og anbefalinger

Udenrigsministeriet opdaterer løbende deres rejsevejledninger til lande i hele verden. De forskellige lande inddeles i farverne grøn, gul, orange og rød alt efter om rejser dertil anbefales. 

  • Grøn: her kan du tage på skiferie. Vær dog fortsat opmærksom og overhold alle retningslinjer.
  • Gul: her kan du tage på skiferie. Men vær ekstra forsigtig, overhold retningslinjerne og hold dig opdateret om udviklingen.
  • Orange: Alle ikke-nødvendige rejser frarådes. Hvis du har bestilt en rejse gennem et rejsebureau eller har købt en rejseforsikring, så får du pengene tilbage, hvis området bliver orange.
  • Rød: Alle rejser frarådes. 

Lige nu er stort set alle lande orange zone, men rejsevejledningerne opdateres løbende og vil højst sandsynligt også blive opdelt i områder, så smittetallene i skiområderne kan separeres fra smittetallene i de større byer.
Se Udenrigsministeriets rejsevejledning her

Tøv ikke med at kontakte os, hvis du har spørgsmål til vores produkter og udstyr, vi står altid klar til at hjælpe. Vi opfordrer desuden til, at du søger information omkring rejsevejledninger ifm. Covid-19 på Udenrigsministeriets rejsevejledninger, som løbende opdateres.

SkiOutlet ønsker dig en god vinter og en (forhåbentlig) god skiferie. Vi krydser fingre for at vi kan komme afsted.

Og hvis du ikke skal afsted på skiferie i denne sæson, så kan du jo opgradere udstyret, så du er helt klar til at komme på skiferie i 2021/22! Hvad venter du på?

Nyttige links:
Sundhedsstyrelsens side om Coronavirus
Udenrigsministeriets side om Coronavirus

Udenrigsministeriets rejsevejledninger til:
Italien, Østrig, Frankrig, Sverige, Norge

Kilder: 
https://www.tirol.at/informationen-coronavirushttps://www.tirol.gv.at/
https://www.ischgl.com/en/Active/Active-Winter/Start-our-winter
https://blog.slopetrotter.dk/saadan-bliver-din-skiferie-maaske-anderledes-i-aar
https://www.skisport.dk/artikler/coronavirus-skiferie/
https://www.skirejser.dk/info/covid-19-spoergsmaal-og-svar

 

Relaterede indlæg:

HVOR SKAL SKIFERIEN GÅ HEN?

Hvilken destination skal du vælge til din næste skiferie? Fordele og ulemper...

TRÆN DIG KLAR TIL SKIFERIEN

Bliv klar til skiferien med 10 gode råd og øvelser fra FysioDanmark Odder.

BEKLÆDNINGEN TIL DIN SKIFERIE

Hvad skal man iklæde sig for at holde varmen i sneen?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *