SKIFERIE I PÅSKEFERIEN 2021

skiferie i april

Knitrende sne, bjergtagende udsigter, fart under skiene og en kold øl efter en lang dag på ski. Savner du at komme afsted på skiferie? Ja, du gør så. Og det gør vi også. Men hvem ved – måske vi kan komme afsted på skiferie i påskeferien? Selvfølgelig kun hvis det er forsvarligt ift. corona, og myndighederne siger god for det.
Men vi har jo lov at håbe (og det gør vi!), og derfor har vi taget et kig på, hvilke skidestinationer der er gode i påskeferien.

I år 2021 ligger påskeferien i starten af april, og der er mange skidestinationer, der er gode (også) i april. Vi giver her vores bud på, hvor du kan holde skiferie i påskeferien – uanset om du foretrækker alperne eller vores skandinaviske naboer.

I denne artikel kan du læse mere om:

    • Val Thorens i Frankrig
    • St. Anton i Østrig
    • Trysil i Norge
    • Åre i Sverige
    • Livigno i Italien

Læs mere om, hvornår skidestinationerne har åbent denne sæson, hvor de ligger, hvad destinationerne har at byde på, og hvorfor de er perfekte til skiferie i påskeferien!

Val Thorens

Val Thorens (som i øvrigt udtales meget lig hvordan det staves – Val Tho-rens), eller blot Val T, ligger i de franske alper og er beliggende i en højde på 2.300 meters højde. Dermed indtager Val Thorens førstepladsen som den højst beliggende skisportsby i Europa.

I Val Thorens kan du stå på ski i op til 3.200 meters højde, og derfor er Val Thorens en helt perfekt destination for en skiferie i påskeferien.

Val Thorens har et imponerende pistekort med hele 140 km. piste, og en god blanding af både blå, røde og sorte piste, så der er masser af piste til både nybegyndere og de mere øvede skiløbere.

Val Thorens er en del af Les trois vallées, eller på dansk ’De tre dale’, som er et enormt skiområde beliggende i de franske alper. De tre dale udgør faktisk verdens største sammenhængende skiområde i verden. Hvis vi tæller alle pister i hele skiområdet i De tre dale sammen, får du over 600 km. piste at slå dig løs på. Dét er fedt!
De mange kilometer piste gør, at du har masser af pister at slå dig løs på, uden du behøver stå på samme piste mere end én gang. Val Thorens ligger for foden af et 3600 højt bjerg, og de mange lifte giver dig rig mulighed for at komme ud og udforske de mange kilometer piste i De tre dale.

Der er gode spisemuligheder, indkøbsmuligheder, svømmehal og gode afterskisteder i Val Thorens. Fordi der er så mange muligheder i Val Thorens, er byen også en yndet skiferiedestination både for par, familier og unge.

Legendariske La Folie Douce, hvor kendte DJ’s – også danske – spiller, ligger i Val Thorens, og byder på open-air og klubstemning midt i alpebjergene. Der er altid glade mennesker, champagne og club vibes på La Folie Douce, så er du i Val Thorens, skal du ikke lade dig snyde for et besøg på den legendariske afterskiklub!

Val Thorens er åben fra 21. november 2020 til 9. maj 2021.

st. anton am arlberg

St. Anton i Østrig er er en del af Arlberg, som er Østrigs størst sammenhængende skiområde, med et imponerende pistekort på 305 km.

Byen er en god destination i påskeferien da byen ligger i en højde på 1.304 meter.

St. Anton er en yndet skidestination for øvede skiløbere, der kommer til området, for at slå sig løs på de 305 kilometer blå, røde og sorte piste. Der er også mulighed for skiløb for nybegynderne, men grundet det ret stejle landskab henvender skiområdet sig mere til dem, der allerede er lidt øvede. Dermed ikke sagt, at nybegyndere ikke også kan få en fantastisk skiferie ud af St. Anton.

Udover en masse piste byder St. Anton og området også på en masse andre aktiviteter.

St. Anton er en charmerende by med sin brostensbelagte gågade og eksemplariske afterskisteder og shoppingmuligheder. Til børnene og de barnlige sjæle er der mulighed for at brænde lidt energi af i trampolinlandet, eller prøve kræfter på squashbanen eller bowlingbanen.

Der er gode spisesteder i St. Anton og rig mulighed for at finde et sted med autentisk østrigsk stemning, med alt hvad det indebærer af wienerschnitzel, tyrolermusik og weissbier.

Men tilbage til det, de fleste kommer til St. Anton for: Skiløb!

For de erfarne skiløbere er der udover de 305 km piste også masser af plads i området til at udfordre sig selv på, da området også byder på en lang række markerede off-piste-ruter. St. Anton ligger helt perfekt placeret til freeriderne, da området er et af de steder i Europa, hvor der falder allermest sne.

Sæsonen startede 26. december 2020 til 25. april 2021.

trysil

Du behøver ikke vende snuden mod alperne, for at komme på skiferie i påskeferien. Også vores skandinaviske naboer har masser at byde på!

Er du til skiløb i det norske, så er Trysil et godt bud på en skidestination, der er god i påskeferien, og et populært skiferiemål for danskerne. Trysil er Norges største skisted med 70 piste.

Trysil ligger ved Trysillfjellet, som er omgivet af den flotte, norske natur, og Trysillfjellets sider er det, der bliver din legeplads! De 70 piste binder fjeldets sider sammen, og området byder på piste både til de garvede skiløbere og nybegynderne.

Der er gode, sorte piste til de erfarne på siden mod Høgegga, og røde, blå og grønne til nybegyndere og børn ved Trysil Høyfjellssenter og Fageråsen.

Er du godt kørende på skiene, så skal du ikke snyde dig selv for en tur ned ad Eksperten, som er en af de sorte pister i Trysil. Eksperten har en hældning på ca. 45 grader, så vil du have god fart under skiene og samtidig udfordres lidt, skal du slå et smut forbi Eksperten!

Området i Trysil er moderne og familievenligt, og du kan bo i enten hytte eller på hotel.

Trysil byder på fantastisk natur, og vil du opleve mere af den norske natur, end den du ser på skiene, kan du også tage på tur med hundeslæde eller prøve kræfter med klatrevæg eller bowling.

Der er gode muligheder for at få et godt måltid mad i Trysil, hvor du kan få alt fra pizza og sandwich til sushi. Du kan også starte op i en grill, da der rundt om i skiområdet er opstillet grille. Og findes der noget bedre end at nyde varmen fra en velduftende grill, mens man kigger ud over et sneklædt fjeldlandskab? Vi tror det næsten ikke!

Er du mere til fest og våde varer, så slå et smut forbi restauranten Laaven, som om aftenen byder på klubstemning. Er du mere til barstemning så tag på Bar Trysil eller Kubben Lobbybar.

Sæson i Trysil går fra 11. december 2020 til 25. april 2021.

åre

Er du mest til de svenske piste, så tag til Åre, som er endnu et glimrende bud på en skiferiedestination i påskeferien. Vores naboland Sverige har masser at byde på i påskeferien, hvor nætterne byder på frostgrader, samtidig med solen varmer dejligt om dagen.

Åre er et af de største skiområder i Sverige, og består af de tre områder Åre by, Duved og Björnen. Området i Åre har 89 pister og kan byde på 192 km piste i alt, og har pister både til erfarne løber og til børnene. Er du til sorte piste så finder du flest af disse i Åre by, som byder på fantastisk skiløb.

De brede og mere rolige piste finder du i Duved, mens du skal tage til Björnen, hvis du er afsted sammen med børnene. I Björnen finder du børnebakker og kælkebakker. Der er dog også røde pister i Björnen, hvis du gerne vil udfordres lidt.

I sensæsonen er der masser af liv og glade dage i Åre, hvor mange af aktiviteterne rykker udendørs, samtidig med at der er gode muligheder for at stå på ski. Spis din frokost udendørs på en af byens restauranter, og nyd forårsvinterens solstråler der spejler sig i de snehvide fjelde.

Der er i Åre masser af restauranter, diskoteker og barer, så der også er mulighed for at slå sig løs om aftenen, når skiene er parkeret.

Skisæsonen i Åre ligger fra november til maj.

33%
Sort

This product has multiple variants. The options may be chosen on the product page 599.95 399,00
NEUTRAL

Kun 5 stk tilbage

This product has multiple variants. The options may be chosen on the product page 199,95

livigno

Livigno i Italien er beliggende i ca. 1800 meters højde, og er vores femte og sidste bud på en skiferiedestination i påskeferien. I området står du på ski i 1816 – 2796 meters højde, og området er snesikkert grundet dets høje placering. Jo højere op i området du står på ski, jo mere udfordrende piste finder du.

Byen ligger placeret op ad de to bjergsider Carosello og Mottolino. Carosello har hovedsageligt blå og røde pister, så er du nybegynder på ski i Livigno, er det altså bedst at stå på ski tættest på byen i Carosello. Mottolino har derimod mange røde og sorte piste, så er du øvet eller vil du udfordres, så sæt kursen mod Mottolino.

Livigno byder på 110 km. piste, og der er piste både til nybegyndere og øvede skiløbere. Deres liftsystem er så godt indrettet, at du faktisk sjældent oplever kø, for at komme ombord.

Byen Livigno er en hyggelig by, med masser af stemning og atmosfære. Byen er en italiensk alpeby, og der findes en gågade med butikker, restaranter og caféer. Bonus: Livigno er en toldfri by, så du kan shoppe løs til billige priser!

Vil du parkere skiene en dag er der masser af andre aktiviteter at give sig til. I byen finder du et kasino, et lækkert wellnesscenter, pool, billard og vandland.

Er du til afterski, så slå et smut forbi Alegra, hvor der er hyggelig alpestemning og et stort vinduesparti, så du kan nyde din øl, eller et måltid mad, med udsigt til bjerget. Husk at prøve den lokale øl, 1816, som hedder det samme Livignos placering i 1816 meters højde.

Er du mere til dans og klubstemning så er Miky’s Disco Club i Livigno det rette sted. Der er en rutjsebane i indgangen, så du kan ankomme med stil, og når der er ankommet tilpas mange mennesker, åbnes døren ind til et tilstødende lokale.

Sæsonen i Livigno starter 5. marts 2021 – 2. maj 2021.

OBS: Grundet corona-situationen både i Danmark og resten af verden garanterer vi ikke for, at alle spisesteder og butikker i ovenstående skibyer har åbent. Undersøg også det pågældende lands politik angående karantæne, fremvisning af negativ coronatest og vacinnepas.

Relaterede indlæg:

GUIDE TIL LÆNGDE PÅ SKI – SÅDAN VÆLGER DU DEN RIGTIGE SKILÆNGDE

Hvilken længde på ski skal du vælge? Og hvilke andre faktorer er vigtige, når du...

SKIBAKKER I DANMARK – HER KAN DU KÆLKE OG STÅ PÅ SKI

Vi giver dig her 5 bud på nogle af de bedste skibakker og kælkebakker i...

SKIJAKKER TIL DAMER – EN GUIDE TIL SMART OG FUNKTIONELT SKITØJ

Vi guider dig her til hvilken skijakke du skal vælge!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *