Rendyrket lykke

– af Jeppe Lykke Krogh

“Solen hæver sig sløvt op over en iskold bjergtinde, og de
gyldenrøde stråler lægger sig mageligt til rette på de frost klare spor fra
pistenbully’en.

Lifter slutter sin vuggende tur mod toppen med et afsluttende stød
mod metallet beregnet til at lede kabinen de sidste meter. Dørene åbner med deres knirkende sang.

I den store stationshal er maskineriets summende gennemtrængende
og konstant tilstedeværende, og den sidste del af færden kan begynde.

FORVENTNINGENS GLÆDE

Skiene lægges over skulderen med binding let hvilende mod
skulderen, og en fast hånd er placeret ved skienes skovl. Skistøvlerne skiftes
til at falde foran hinanden med tunge men sikre skridt på det sorte skridsikre
underlag.

Gummitæppet udskiftes med sne, som knirker med hvert skridt. En
let brise kærtegner det utildækkede ansigt, og med en dyb vejrtrækning springer
den klare, kølige luft afsted helt ned i lungerne, som dovent vågner op. Herfra
vil den begive sig ud igen gennem munden som en legesyg sky, der let danser
gennem luften.

Klar, parat kør!

Skiene placeres i sneen, skilles ad, slippes og falder faldt ned
på snedynen, hvori sikringerne graver sig ned under overfladen og holder de
stive planker fast til det frosne underlag.

Støvlerne finder sig til rette i bindingerne og med et højt, klart
smæld låses de fast, og med ét er skiene blevet en naturlig forlængelse af hele
kroppen.

Let hævet over sneen står en skiløber nu klar, og med hver
vejrtrækning forbedredes kroppen. Foran sig spreder den åbne piste, fuldstændig
affolket og klar til at møde dagen på ny. Mentalt tegnes et kort, som er unikt
for hver tur, og i disse morgentimer får kreativiteten fuld udfoldelse. Alle
muligheder overvejes, alle ujævnhed anskues og alle hang kalkuleres. Endelig
færdig med en rute sættes hele planen i værk. Løberen skubber sig afsted med en
fuld kraft i skubbet fra stavene, som komplementerer det kraftfulde og vuggende
bevægelser, som benene helt naturligt giver sig til.

PÅ PISTEN

Kort efter er de røde ski ligeud rettet, og skiløberen overlader
sig nu til tyngdekraftens vidunderlige træk. Vinden pisker nu stædigt med hele
kroppen, som om den febrilsk forsøger at stoppe løbet, men løberen fortsætter trodsigt
frem.

Skienes blanker stålkanter borer sig med ét ned i sne, og begge
ski skærer et enkelt spor gennem den frosne sne. Den regelmæssige vekslen af
kanterne danner nu et smukt, slangende spor ned ad pisten. Ski og løber er nu i
en næsten euforisk tilstand, hvor alt andet end den foran liggende piste er
helt og aldeles ligegyldigt. Vindens kamp mod løberen er nu nået til et
dødvande, som ikke ændres uden videre, og med fuld kraft drøner skiene
ufortrødent videre.

På den planlagte rute kommer det længe ventet stejlhang, og med denne
pludselig ændring i pistens fald stiger spændingen, da skiene pludselig slipper
den ellers konstant kontakt med sneen. Midt i luften står alting stille, mens
adrenalinen arbejder sig ud i alle dele af kroppen, og alle sanser skærpes. Nu
klar til at lande mødes skiene igen med sneen, og med dundrende kraft fortsætter
de fremad.

SKIFTEDAG

Løberen forsætter sin færd ned ad den frosne pist, hvor der til
sidst venter en stolelift, som vil tøffe mod bjergets top. På denne tur vil
løberen have tiden til at lade kroppen falder til ro igen, mens solen varmer de
frosne sæder op. Den klare, kølige luft inviterer til refleksion, hvor man i
sin stille ro kan forberede sig til næste tur fyldt med adrenalin og spænding.

Dette er den smukke lørdag morgen – den såkaldte skiftedag. Jeg
ser denne dag, som en helt fantastisk dag, da denne morgen ofte vil være næsten
affolket i et par timer. Det er disse timer, hvor man stadig finder uforstyrret
nysne, som indbyder til leg, og det er blot et spørgsmål om at udnytte det.

EARLYBIRD

Jeg vil på det varmeste anbefale, at man på et eller andet
tidspunkt står tidligt op, også selvom man har ferie, og oplever et øjeblik,
som det jeg har forsøgt at beskrive ovenfor. Det kan for mange skiløbere være
det tætteste, man kan komme på rendyrket lykke.

En ting er helt sikkert, når snetæppet har lagt sig, og solen står
op lørdag morgen, kan man finde mig i fuldt flor i det vidunderlige
vinterparadis.”
 
Skrevet Af:
Jeppe Lykke Krogh
Skilærer i Østrig