SKIJAKKER TIL DAMER – EN GUIDE TIL SMART OG FUNKTIONELT SKITØJ

Hvordan vælger man den rigtige skijakke til damer?

Vi guider dig her til hvilken skijakke du skal vælge, uanset om du er til alpinski eller langrend, eller bare gerne vil have en smart skijakke, du også kan bruge som vinterjakke.

Bliv klogere på åndbarhed og vandsøjletryk ved de forskellige typer af skijakker, så du er helt klar til puddersne og skigondoler.

LAG PÅ LAG?

Mange har nok hørt mor sige, at ”lag på lag” er vejen frem, når det er koldt, og som i så mange tilfælde har mor ret. Lagene vil i ski-regi typisk bestå af en god skaljakke, som er vind- og vandtæt, og så et par varmeisolerende lag indenunder.

Metoden er især god sidst på sæsonen, hvor man kan tage jakken af, hvis det bliver for varmt.

Andre prioriterer i højere grad, at skijakken har høj ventilation, så din krop kan ånde, og at den samtidig er med god stretch, så du får høj bevægelighed og øget komfort. Generelt kan man sige om skitøj, at jo mere stretch og jo højere vandsøjletryk – som indikerer hvor vandtæt dit skitøj er – samtidig med at skitøjet også er åndbart, jo højere prisklasse taler vi også.

Hvilket skitøj du skal vælge afhænger af hvilken type ski, du skal stå på.

Se vores størrelsesguide her!

SKIJAKKEN TIL LANGRENDSLØBEREN

Skal du ud og nyde et sneklædt fjeldlandskab, mens du glider frem i et par langrendsspor? Så er det vigtigt, du vælger en skijakke med høj åndbarhed.

På langrend bevæger du nemlig kroppen rigtig meget, og du kommer hurtigt til at svede. Langrend kræver altså mere funktionelt skitøj, som er tyndere og mere åndbart end skijakken til alpin.

Har skijakken ikke tilpas høj åndbarhed, kommer du ikke af med sveden, og du vil komme til at fryse, når du står stille. Gå derfor efter en jakke med høj ventilation.

Husk også det varmende mellemlag på langrendsferien.

SKIJAKKEN TIL ALPINLØBEREN

Skal du derimod nyde den friske luft mens du slingrer ned ad en sneklædt bjergtop på alpinski? Så skal du vælge en skijakke med høj vindtæthed, hvilket betyder, at skijakken er foret til at holde vinden ude, så du holder varmen på vej ned ad pisten i høj fart. Jakken skal også være varmeisolerende, så du ikke sidder og klaprer tænder i den kolde alpeluft, mens du sidder i skiliften.

Har du prøvet at stå og fumle med skistavene, mens du skulle have handskerne af, for at gennemsøge alle lommer efter liftkortet? Så er du ikke den eneste! Skijakker har typisk mange flere lommer end en almindelig vinterjakke, men især den lille ærmelomme til liftkortet, bør du som alpinløber kigge efter. Den gør, at du blot skal holde armen hen til lift-scanneren, så du er fit for fight til at gå ombord i skiliftene.

Skijakker har typisk mange flere lommer end en almindelig vinterjakke, og især den lille ærmelomme til liftkortet, som gør dig fit for fight til at gå ombord i skiliftene, bør du som alpinløber kigge efter.

SNEFANG

For at undgå en kold vasker op ad ryggen, bør du vælge en skijakke med snefang.

Snefang er et indbygget værn, der sikrer, at der ikke kommer sne ind på kroppen. Snefang er et stykke stof som sidder nederst i skijakken, og som kan lynes eller knappes sammen med skibukserne, så der er lukket for både sne og vind.

Kig også efter om skijakken kan lukkes tæt sammen ved ærmerne, så du undgår sne i handskerne og op ad armene, og om den kan snøres ind om taljen.

De fleste skijakker har dog indbygget snefang, og udover at holde sneen ude, hjælper snefanget også med at holde kroppen varm ved at holde vinden ude.

LAD SVEDEN KOMME UD…

Det er altid vigtigt, at din skijakke til en vis grad er åndbar, da det netop er når du sveder, du kan komme til at fryse og blive kold.

Åndbarheden på skitøj rangeres på en skala der hedder gram sved per m2 stof per dag (g/m2/d).

Du bør minimum gå efter en skijakke med 5000 g/m2/d, og hvis du vil have en skijakke med meget høj åndbarhed så vælg en skijakke på 10.000 – 15.000 g/m2/d.

… OG LUK IKKE VANDET IND

Udover åndbarheden skal du kigge på, hvor vandtæt din skijakke er.

Her ligger de mest vandtætte skijakker med et vandsøjletryk på 10.000 mm. Gå efter en jakke med minimum 5000 mm.

Jo højere vandsøjletryk og åndbarhed, jo mere funktionelt skitøj får du også.

SKIJAKKE, SKALJAKKE ELLER VINTERJAKKE?

Skijakker er generelt lavet i materiale, der holder vind og vand ude, samtidig med at den lader dig komme af med den sved og varme, du genererer, mens du er på brædderne.

Og netop blæst og nedbør kender vi jo fra det danske vintervejr, så hvorfor ikke gå efter en skijakke, du samtidig kan bruge som vinterjakke?

De varmeste skijakker på markedet er med dun, mens en skaljakke er tyndere, men typisk også mere vandafvisende.

Derfor er skaljakkerne altså glimrende vinterjakker i det regnfulde danske vejr.

Nogle skijakker er lavet med temperaturregulerende for, som ændrer sig en smule efter din krops temperatur.

Skitøj med temperaturregulerende for er også meget velegnede som vinterjakker herhjemme, netop fordi vi i Danmark oplever skiftende vejrforhold.

PÅ SKI MED STIL

Der er altså flere ting du skal overveje, når du skal købe en skijakke. Skal du på langrend eller på alpinski? Hvor åndbar og vandtæt vil du have din skijakke? Og vil du også kunne bruge din skijakke som vinterjakke? Og sidst men ikke mindst, skal du også gå efter en skijakke, du synes er flot, så du står knivskarpt i sneen!

Skijakker til damer fås – ligesom vinterjakker – i forskellige snit og smarte designs. SkiOutlet forhandler skijakker i anerkendte kvalitetsmærker som Peak Performance og Salomon.

Peak Performance skijakker til damer er kendt for høj bevægelighed og funktionalitet, samtidig med de har et stilrent og feminint design. Peak Performance skijakker er også ofte figursyede.

Salomon skijakker til damer kan bruges både som skijakke og vinterjakke, og fås hos SkiOutlet med aftagelig hætte, snefang og lomme til liftkort.

SkiOutlet har skijakker til damer i størrelse XS – XL og fra 34 – 50, se vores udvalg af dame-skijakker her.

 

VEDLIGEHOLDELSE AF DIN SKIJAKKE

Hvis du vil beskytte din skijakke bedst muligt, så den holder skisæson efter skisæson, er det vigtigt, at du bruger et vaskemiddel specielt udviklet til skijakker. De specielle vaskemidler beskytter membranen i din skijakke og vedligeholder åndbarheden og vandafvisningen.

Husk også, at vores eksperter altid sidder klar til at rådgive dig.

Relaterede indlæg:

HVOR SKAL SKIFERIEN GÅ HEN?

Hvilken destination skal du vælge til din næste skiferie? Fordele og ulemper...

BEKLÆDNINGEN TIL DIN SKIFERIE

Hvad skal man iklæde sig for at holde varmen i sneen?

CORONAVIRUS OG SKIFERIE

Coronavirus og skiferie - kan drømmen om sne, sol og ømme ben blive til virkelighed?

NY PÅ SKI

Den første skiferie og helt sikkert ikke den sidste!