PRAKTISKE VALENTINSGAVER TIL HAM/HENDE

VALENTINSGAVER TIL alle DER ELSKER SKI OG SNE!

Er vinteren bare den bedste årstid ifølge din udkårne?
Længes din udkårne i disse dage efter (endnu mere) sne, og plejede han/hun måske endda at være afsted på skiferie lige nu?

Hvis svaret på disse spørgsmål er JA, så læs med her!

I år er der på mange måder ekstra god grund til at forkæle en, du holder af. Det er ikke i år, valentinsdag bliver brugt på en hyggelig tur ud at spise eller i biografen. Blomster og chokolade er altid gode valg, men helt ærligt, de holder ikke særligt længe – især ikke chokoladen! 😉

Men fortvivl ikke. Vi giver dig her vores bud på en praktisk valentinsgave, som vil skabe glæde mange år frem, både på skiferien OG herhjemme, mens vi venter på, at kunne komme afsted på skiferie.
Også uanset om ham/hende du vil forkæle er en dygtig skiløber, eller bare er glad for sne og vinter.

Skihandsker

Et par skihandsker er den perfekte gave, hvis du vil være sikker på, at din udkårne holder sine hænder varme, både på skiferien og på de kolde dage herhjemme.

Cykler din udkårne til og fra arbejde? Eller går I sommetider en tur? Så er et par skihandsker eller skiluffer også helt perfekte til at holde kulden ude.

Vi forhandler skihandsker og skiluffer til damer og herrer (og børn) og har mærker som Salomon, McKinley og Kari Traa.

Se vores udvalg af skihandsker

Skibriller

Plejer din udkårne at tage på en årlig skiferie? Så forkæl ham/hende med et nyt par skibriller, så der er lidt ekstra at glæde sig til ved skiferien.

Skibriller er uundværlige på skiferien, da de beskytter øjnene for vind og vejr, og giver bedre sigtbarhed. Der findes også skibriller med UV-beskyttelse, til dage med skyfri himmel og høj sol på pisterne.

I vores sortiment af skibriller har vi bl.a. kendte mærker som Salomon og Alpina. Begge laver skibriller i mange flotte design og farver, og altid i højeste kvalitet.

Se vores udvalg af skibriller

Mellemlag

Mellemlag, midlayer, skipulli, fleecetrøje… Kært barn har mange navne.
Uanset hvilken type mellemlag, du går efter, fungerer vores sortiment af mellemlag perfekt til både skiferien og til de kolde dage herhjemme.

Er din udkårne den sporty type, så gå efter et mellemlag, der er svedtransporterende, så trøjen også kan bruges til træning eller på løbeturene på de kolde dage.

Se vores udvalg af mellemlag

Skitaske 

Skitasken er en af de ting, man godt kan glemme at tænke på, når det kommer til udstyr til skiferien. Det er ærgerligt, for med en skitaske bliver det bare meget nemmere at flytte skiene fra bilen til hotellet, eller at transportere skiene rundt i lufthavnen.

Skitasken kan også bruges som opbevaring derhjemme, så skiene er nemmere at flytte rundt på, når der skal omrokeres eller gøres rent i opbevaringsrummet.

I denne Salomon skitaske er der plads til et par ski i størrelsen 165 cm – 185 cm.

Skistrømper

Skiferien står for døren, og der er styr på det meste. Men hvor var det nu lige, man gjorde af skistrømperne? Det er en øv-situation, og noget de fleste af os kender.

Har du samtidig for vane at give kæresten strømper i gave? Så er du ikke den eneste! Strømper er noget, der bare altid kan bruges.
I år kan du dog peppe strømperne lidt op ved at give et par skistrømper, så din udkårne er klar til skiferien.

Og så holder de naturligvis også fødderne varme herhjemme!

Se vores udvalg af strømper

Vi håber, at du har fået lidt inspiration og gaveidéer til den praktiske valentinsgave, der kan bruges herhjemme og på skiferien – og som holder mange år frem.

Husk, at du altid er velkommen til at ringe på tlf. 30 30 30 47, eller skrive en mail til os, hvis du har spørgsmål omkring størrelse eller andre specifikationer til vores produkter.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *